Ofte stillede spørgsmål om kloakering
Når din kolonihaveforening skal kloakeres
Fold alle ud
Skal jeg gøre noget lige nu?
Nej. Hvis du ikke allerede har hørt fra dit kloakudvalg, så skal du ikke gøre noget.
Du får direkte besked, når det er tid til, at du skal gøre noget i din forening.
Hvornår går kloakeringen i gang i min kolonihaveforening?
Du får besked direkte, når vi nærmer os opstart i din kolonihaveforening.
Tidspunktet afhænger af den samlede plan, og vi melder konkrete datoer ud, så snart de er fastlagt for din kolonihaveforening.
Hvordan får jeg besked, når det er min tur?
Du får information via din forenings kloakudvalg.
Det kan være via mail, opslag eller informationsmateriale.
Hvad er det første, der kommer til at ske i min forening?
Det første, der sker, er, at der afholdes et opstartsmøde.
Herefter bliver der åbnet for booking af tid til rådgiverbesøg i din have
Hvad indebærer opstarten helt konkret?
Opstarten består typisk af tre ting:
- Opstartsmøde i foreningen for alle medlemmer med mulighed for at stille spørgsmål
- Booking af tid til rådgiverbesøg i din have
- Rådgiverbesøg i din have. Formålet er at planlægge, hvordan kloakken skal føres i netop din have.
Hvad er et rådgiverbesøg?
Det er et besøg i din have, hvor en rådgiver måler op og planlægger kloakeringen.
I gennemgår sammen, hvor kloakken skal ligge, og hvad der skal tages hensyn til.
Skal jeg være hjemme til rådgiverbesøget?
Ja – eller du kan sende en stedfortræder.
Hvis du sender en stedfortræder, er det vigtigt, at det er en, som kan tage beslutninger på dine vegne.
Hvor lang tid tager det, fra I starter, til min have bliver kloakeret?
Det varierer fra forening til forening.
Du får mere præcis information om tidsplanen, når vi nærmer os opstart hos jer.
Bliver alle havelod kloakeret på samme tid?
Nej, arbejdet foregår typisk etapevis.
Det betyder, at vi tager havelodderne i mindre områder ad gangen.
Hvad er et kloakudvalg – og hvad bruger jeg dem til?
Kloakudvalget består af to repræsentanter fra din forening.
Du kan kontakte dem med spørgsmål – og de hjælper med at finde svar eller sende det videre.
Du får at vide, hvem der sidder i kloakudvalget fra din forening, når opstarten nærmer sig jer.
Hvor kan jeg finde mere information undervejs?
Du kan finde information på denne hjemmeside og via din forening.
Du kan også altid kontakte dit kloakudvalg, hvis du er i tvivl om noget.
Sådan skal du forberede din have til kloakering
Fold alle ud
Hvad skal jeg gøre for at forberede min have?
Du skal:
- booke en tid til rådgiverbesøg
- grave dit kloakrør fri
- markere kabler, rør og installationer i jorden
- sætte tid af til at møde op til rådgiverbesøget.
Hvad betyder det at frigrave kloakrøret?
Det betyder, at du skal grave jorden væk omkring røret dér, hvor det kommer ud af huset.
Røret skal være synligt, så rådgiver kan se det.
Hullet skal være ca. 50 x 50 cm.
Hvor meget skal jeg grave?
Du skal grave, så røret er synligt i fuld bredde og fra siden.
Hullet skal være ca. 50 x 50 cm.
Hvad hvis jeg har flere afløb fra huset?
Så skal du grave dem alle fri.
Det er vigtigt, at rådgiver kan se alle tilslutninger.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvor mit afløb er?
Det er dit ansvar at finde det.
Hvis afløbet ikke er fundet og gravet fri, kan din have ikke blive tilsluttet kloakken.
Hvad skal jeg markere i min have inden rådgiverbesøget?
Du skal markere
- kabler (el, internet mv.)
- kloakrør
- spildevandstank
- faskine
- andre typer af rør i jorden, f.eks. drænrør.
Brug fx en pind eller lignende.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvor mine rør, faskine, dræn eller kabler ligger i jorden?
Det er helt normalt, at man ikke ved præcist, hvor alt ligger.
Du skal give det bedst mulige bud og markere det, du kender til i din have.
Rådgiver undersøger offentligt tilgængelige oplysninger om ledninger, og vores entreprenør har udstyr med til at hjælpe med at finde ledninger. Ingen af disse løsninger er perfekte, men tilsammen med det du kan oplyse, giver det de bedste forudsætninger for at undgå, at der bliver gravet noget over.
Når rådgiver og landmåler kommer på besøg
Fold alle ud
Hvad sker der, når rådgiver kommer på besøg?
Rådgiver gennemgår din have sammen med dig og måler op.
I taler om, hvor kloakken skal ligge, og hvad der skal tages hensyn til.
Hvor lang tid tager rådgiverbesøget?
Besøget tager typisk omkring 1 time.
Det kan variere afhængigt af din have.
Skal jeg være hjemme, når rådgiver kommer?
Ja – eller du skal sende en stedfortræder.
Det er vigtigt, at der er en, som kan tage beslutninger på dine vegne.
Hvad taler vi om under rådgiverbesøget?
I taler bl.a. om:
- hvor kloakken kan føres
- placering af brønde
- adgangsforhold i haven
Rådgiver forsøger så vidt muligt at tage hensyn til din have.
Kan jeg få indflydelse på, hvor kloakken skal ligge?
Ja, du kan komme med ønsker.
Rådgiver tager den endelige beslutning ud fra de tekniske muligheder.
Hvad hvis jeg ikke har frigravet inden besøget?
Så kan din have ikke blive tilsluttet kloakken i denne omgang.
Der vil i stedet blive placeret en skelbrønd, som du senere kan koble dig på via en autoriseret kloakmester.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvor mine rør eller kabler er?
Det er helt normalt, at man ikke ved præcist, hvor alt ligger.
Du skal give det bedst mulige bud og markere det, du kender til i din have.
Rådgiver undersøger også tilgængelige oplysninger og har udstyr med til at hjælpe med at finde ledninger. Tilsammen giver det de bedste forudsætninger for at undgå, at der bliver gravet noget over.
Hvad hvis jeg ikke har toilet, vand eller afløb i huset?
Så skal du ikke have gravet noget fri.
I stedet kan du aftale med rådgiver, hvor du ønsker en tilslutning til senere brug.
Hvad gør jeg, hvis jeg er forhindret i at være der?
Så kan du sende en stedfortræder.
Personen skal kunne tage beslutninger om fx placering af kloak og eventuel flytning i haven.
Hvad hvis kloakken skal føres gennem mit bed eller mine planter?
Hvis det ikke kan undgås, aftaler du med rådgiver, hvor planterne skal lægges midlertidigt.
Du skal selv plante dem igen bagefter.
Hvad hvis rådgiver ikke kan finde mit afløb?
Rådgiver kan ikke finde eller undersøge det for dig under besøget.
Hvis afløbet ikke er fundet og frigravet, kan din have ikke blive tilsluttet kloakken i denne omgang.
Hvad hvis jeg er i tvivl om noget før eller under besøget?
Du kan kontakte dit kloakudvalg.
De hjælper dig eller sender spørgsmålet videre.
Hvad sker der, når landmåler kommer på besøg?
Landmåleren måler op i din forening, og kan besøge dit lod uanmeldt i hele den periode, du kan booke tid til rådgiverbesøg. Landmåler har ikke brug for din tilstedeværelse, men du bedes efterlade din havelåge ulåst i perioden.