Kontakt
Du kan finde svar på de mest almindelig spørgsmål om kloakering og lovliggørelse af kolonihaver på siden her [link til spørgsmål-svar].
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, kan du finde de relevante kontaktinformationer her.
Hvem skal du kontakte
Fold alle ud
Spørgsmål til kloakeringen i din egen forening
Hvis du har spørgsmål til fx tidsplan, eller hvordan du påvirkes af gravearbejdet, er der først præcise svar, når kloakeringen nærmer sig din forening. Hver forening etablerer et kloakudvalg i forbindelse med opstarten. Kloakudvalget vil følge projektet tæt og kan svare på praktiske spørgsmål.
Det vil derfor være kloakudvalget i din egen forening, du skal gå til i de fleste tilfælde. Kontaktoplysninger på udvalgene vil blive meldt ud direkte i din egen forening, når første fase starter op.
Har din forening endnu ikke et kloakudvalg, og har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til kommunens Kolonihaveteam i Københavns Ejendomme på kolonihaver@kk.dk.
Spørgsmål til fx projektet, lejeforhøjelse, lejekontrakter og politiske beslutninger
Har du spørgsmål til kloakeringsprojektet i Københavns Kommune om fx historik i projektet, lejekontrakter, politiske beslutninger, beregningerne af lejeforhøjelsen osv., så skal du kontakte kommunens Kolonihaveteam i Københavns Ejendomme på kolonihaver@kk.dk
Spørgsmål om fx opførelse af ny bebyggelse, byggetilladelser og lovliggørelse af eksisterende byggeri
Juridiske spørgsmål om bebyggelse, lovliggørelse og ansøgning om byggetilladelse håndteres ikke som del af projektet. Du henvises i stedet til byggemyndigheden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Ved spørgsmål om opførelse af ny bebyggelse og byggetilladelse kan du skrive til OBY-Enfamiliehuse@kk.dk
Ved spørgsmål om lovliggørelse af eksisterende bebyggelse kan du skrive til LG1@kk.dk.